Investeringen sker i samarbejde med K Properties, med hvem der er foretaget flere ejendomsinvesteringer. Her er der tale om parternes tredje fælles ejendomsinvestering via fonden Kristensen Partners VII. Sælger af ejendommen er et sameje mellem Danica Ejendomme A/S (75%) og Velliv Ejendomme A/S (25%).
Ejendommen på Nymøllevej 85 i Lyngby er en tidligere domicilejendom beliggende tæt på DTU og naturskønne omgivelser. Ejendommen er aktuelt delvist benyttet til husning af ukrainske flygtninge, men rummer på sigt attraktive udviklingsmuligheder.
”Initialt vil vores fokus naturligvis være på at sikre optimale forhold for de ukrainske flygtninge så længe, at der er et behov for, at de bor i ejendommen. Undervejs vil vi undersøge den optimale fremtidige udviklingsplan for ejendommen. Her vil en interessant case f.eks. være et moderne flerbrugerkontor med fleksibel rumdeling, hvor lejerne kan deles om faciliteter som f.eks. reception, kantine og mødecenter,” siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, og fortsætter:
”Området er i god udvikling i disse år. Så derfor er der også andre udviklingsmuligheder, som skal undersøges, så vi kan optimere afkastet af investeringen til vores kunder,” siger Torbjørn Lange.
Sampension har generelt et betydeligt fokus på ejendomsinvesteringer i Lyngby Kommune og ejer pt. ejendomme for ca. 1,2 mia. kr. i kommunen.
Nymøllevej 85, Lyngby
Den markante arkitekttegnede ejendom i forskudte længer står således over for en transformering til en ny anvendelse.
”Det bliver en stor udviklingsopgave, som vi glæder os til at gå i gang med”, udtaler Klaus Ulrik Malmstrøm-Østerballe, der er senior asset manager hos K Properties.
Udviklingen af ejendommen vil forløbe parallelt med den lejekontrakt, der er indgået med Lyngby-Taarbæk Kommune, som midlertidigt anvender den ene af ejendommene til ukrainske flygtninge.
”Ejendommen tjener for tiden et nobelt ærinde, men en så synlig og markant ejendom i et attraktivt erhvervsområde fortjener et løft og et nyt liv, således at den efter endt husning af ukrainske flygtninge kan byde nye fremtidige brugere af ejendommen velkommen”, fastslår Jeppe Lynge Larsen.
Ejendommen ligger i Lyngby, der har mange videnstunge virksomheder inden for engineering, IT og pharma. DTU er den store driver i området, som tiltrækker mange virksomheder og spin offs fra uddannelsesinstitutionen. Ørsted, COWI, Mærsk, Novozymes og Microsoft har tillige valgt placering i området omkring DTU.
Udvikling, drift og administration af ejendommen skal varetages af K Properties, der har et godt kendskab til det lokale område, idet K Properties over de seneste år har forestået en transformering af de ikoniske erhvervsejendomme Teknikerbyen fra tilnærmelsesvist at være tomme til at være fuldt udlejet, takket være en gennemgribende renovering / modernisering og derefter udlejning til flere erhvervslejere.
Teknikerbyen, Virum
Kristensen Properties A/S (K Properties) er en Aalborg-baseret virksomhed, som i knap 25 år har arbejdet med ejendomsinvestering, -udvikling og -administration i Danmark og Tyskland.
K Properties har et mangeårigt, tæt samarbejde med danske pensionskasser samt et etableret samarbejde med internationale institutionelle investorer.
Aalborg den 28. januar 2023
Sampension | Rune Lindberg, pressechef | mobil 40 32 29 01 | rli@sampension.dk
K Properties | Jeppe Lynge Larsen, COO | mobil 20 15 50 53 | jll@kproperties.as